For at få tid til dåb skal I udfylde en dåbsanmodning nederst her på siden, og så kontakter vi jer med bekræftelse på dåben eller forslag om en anden dato.
Før dåben kan forestå skal I have en forudgående samtale med den af vores præster, der skal døbe. Præsten kontakter jer vedr. aftale om samtalen op til 14 dage før dåben. Har I ikke hørt noget, når der er mindre end 14 dage til dåben er I velkommen til at kontakte os.
- Vær opmærksom på, at når I har fået bekræftet dåbsdatoen af kirke- og kirkegårdskontoret modtager I relevante dokumenter i e-Boks.
- Booker i dåb i meget god tid kan vi ikke altid fortælle jer med det samme, hvem præsten er.
- Ved barnedåb skal der indskrives 2-5 faddere (såfremt en gudmor eller gudfar bærer barnet ved dåben, tæller denne med som en af fadderne).
- Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og være nået konfirmationsalderen.
- Faddernes navne og adresser skal meddeles , da de noteres i Kirkebogen.
- Efter dåben udleveres barnets dåbsattest.
Hvad siger vi ja til?
Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne.