Sognets kirkegårde
I Skt Nikolai Sogn ligger der tre kirkegårde. Skt. Nikolai Kirkegård, Østre Kirkegård og Naturkirkegården.
Hvordan vælger jeg gravsted?
Hvis du ønsker gravsted hos os, kan udvælgelsen ske sammen med en af kirkegårdens ansatte, og kan lade sig gøre på følgende tidspunkter:
Mandag til torsdag: 10:00, 10:30, 11:00, 11:30, 12:30, 13:00 og 13:30.
Fredag: 10:00, 10:30, 11:00 og 11:30.
Du bedes henvende dig og lave aftale herom på forhånd via anmodning i højre hjørne eller kontakt os direkte på: 29 75 22 10 eller email på 7274-kka@km.dk
Du er selvfølgelig velkommen til først at se kirkegårdene på egen hånd. Du skal dog være opmærksom på, at der ikke er gravsten på alle gravene. Derfor kan et gravsted godt være optaget, selvom du ikke umiddelbart kan se det.
GRAVSTEDSREGLER
Alle gravsteder er underlagt et regelsæt, også kaldet et servitut, som beskriver hvad du må og ikke må på dit gravsted. Dette servitut udleveres til gravstedsejeren ved udvælgelsen. Heri kan du bl.a. finde information om hvad du må placere af gravminder, blomster mv på gravstedet. Har du spørgsmål hertil eller har mistet dit servitut er du velkommen til at kontakte os.
Rundvisning
Vores frivillige rundvisere tilbyder rundvisninger på kirkegårdene og i Margrethe-Kapellet for grupper.
Ønsker du en rundvisning kan du kontakte Jette Graves på telefon: 51728651.
Vores rundvisere opkræver 20 kr. pr. deltager.
Deltagerbetalingen bliver doneret til velgørende formål en gang om året.
Priser og vedtægter
På Skt. Nikolai Sogns kirkegårde følger vi taksterne udstedt af Holbæk Provsti. Du kan finde taksterne her.
Taksterne kan være svære at tyde, så du er altid velkommen til at ringe til os på 29 75 22 10 eller via email på 7274-kka@km.dk, hvis du har spørgsmål.
Vedtægter og reglementer for kirkegårdene kan findes her.