
11/07/2025 0 Kommentarer
Sognetur til Københavns Domkirke og Gilleleje
Sognetur til Københavns Domkirke og Gilleleje

Vil du med på årets sognetur 2025?
Mandag den 22. september inviterer vi til årets hyggelige sognetur. Vi mødes i Kirkestræde kl. 9.00, hvor en dobbeltdækkerbus henter os og sætter kursen mod dagens første stop: Københavns Domkirke. Her får vi en spændende rundvisning på cirka en time, og bagefter serveres der kaffe med brød.
Fra domkirken går turen videre til Ordrup Forsamlingshus, hvor vi spiser frokost sammen. Der bydes på to stykker smørrebrød og en øl, sodavand eller vand – og vi slutter måltidet af med en god kop kaffe.
Efter frokost kører vi til Gilleleje, hvor vi skal på en guidet rundtur med fokus på 80-året for Danmarks besættelse. Turen giver os mulighed for at høre spændende fortællinger og opleve byens historie på tæt hold. Vi runder besøget af med en tur på Gilleleje Museum, og inden vi vender næsen hjemad, får vi endnu en kop kaffe og lidt brød.
Vi forventer at være tilbage i Holbæk omkring kl. 17.30.
Tilmelding sker via hjemmesiden.
Har du spørgsmål kan du kontakte Vita Fischer på mobil: 5058 4698.
Vi glæder os til en dag fyldt med fællesskab, kultur og gode oplevelser!
Kommentarer