Henrik Nordbrandt har skrevet en hel digtsamling om november – hvis titel er: “håndens skælven i november”.

Men det digt jeg særligt tænker på, og som også er placeret først i digtsamlingen, som digt nr. 2, er det, hvor han giver året 16 måneder. Således:

Året har 16 måneder: November december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Digtet fremstår tydeligt. Man har en klar fornemmelse af hensigten. Det er meget illustrativt og billedligt, og man fornemmer en melankolsk og deprimeret stemning, som spørger:

Hvordan skal vi dog komme igennem det år, med en november måned, som fylder 4 gange så meget, som den skal – ja, igennem alt det mørke, og med mørket endda også kulden?

Og det er jo en skarp diagnose af virkeligheden – også af ens indre, at sådan kan det føles.

November med lysets komme henad formiddagen – ved halv ni, ni tiden – og dets forsvinden igen henad halv 3, 3.

Manglen på lys og sol er udtalt i november og i dens nabomåneder. Men lyset venter forude – også i år. Kl. 16.03 lørdag den 21/12 er det vintersolhverv – det tidspunkt, hvor solen står lavest på himlen, og dagene begynder igen at blive længere frem til sommersolhverv.

Sideløbende med kalenderåret med de mange måneder, og det gentagne antal november(e), løber kirkeåret – en slags lysfest, i begyndelsen med Allehelgens dag, hvor vi mindes de døde, som ikke er her mere, men som i en eller anden forstand har sat deres præg på livet og på en selv.

Allehelgensteksten fra Johannes Åbenbaring om en ny himmel og en ny jord – på den nye jord med den nye himmel, er Guds bolig hos menneskene – han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Gud vil selv være hos dem – han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere.

Allehelgen er en stor modsigelse af døden – døden negligeres ikke af Allehelgen – den tages dybt alvorlig, men som et nødvendigt ekko fra Påsken trodser budskabet døden og håbløsheden.

Sammen bor vi i Guds-haven,

skilt kun ved det lille bælt;

til at flyve over graven

vinge låner os vor helt.

Verset er skrevet af Grundtvig i 1837 og 3. vers fra salmen ”Helgen her og helgen hisset”

I slutningen af november lander vi på 1. søndag i advent – så er vi klar til at begynde igen. Vi kender vejen og der er lys forude.

Glædelig november til Alle!