Efter vores lille mellemstop "Amtmanden og Eventyrdigteren" fra sidste uge, er det tid til at fortsætte mod det sted, vi egentlig havde udset os som SPOR 3.

Og denne gang skal vi ikke gå ret langt. Faktisk skal vi næsten bare vende os om.

For skråt overfor os, lige efter stien slår et knæk, står det gravmæle, der allerede havde fanget vores blik, inden Carl Bille fik os til at standse.

Hun står højt. Rimelig rank. Ikke umiddelbart præget af sorg. Mere af beslutsomhed. Hun er en engel. De store vinger har hun foldet bag sig, mens den højre arm er løftet og strakt frem. Ikke mod himlen, som man måske først kunne tro, men lige frem. Hendes højre pegefinger peger lige frem for hende. Mod vest. I den anden hånd holder hun en lang stav, og hele hendes skikkelse virker næsten, som om hun vil vise os noget.

Så vi går nærmere. På soklen under hende er bogstaverne efterhånden blevet svage, men ser man godt efter, træder navnene langsomt frem af stenen:

Albert M. C. Ehlers. Caroline Ehlers. Og flere medlemmer af familien Ehlers.

Det er altså et gammelt familiegravsted, vi står foran. Men hvor peger hun egentlig hen? Altså englen.

Vi lader blikket følge hendes udstrakte arm mod vest, hen over stien – og dér, næsten direkte overfor hende, opdager vi endnu et gammelt gravsted. Dette er omkranset af et sirligt støbejernsgitter, og på lågen sidder stadig et lille metalskilt. Vi går nærmere. Det er svært at tyde. Men alligevel. “A. Ehlers' Familiebegravelse.”

Endnu et Ehlers-gravsted. På den anden side af stien. Lige i den retning englen peger.

Og omtrent hér begyndte vores research for alvor.

Hvem var familien Ehlers? Og hvorfor spreder de sig over hele to store gravsteder på hver sin side af stien – med den store engel stående imellem dem og pegende mod vest?

Vi går straks i gang med at følge Ehlers-navnet ud fra kirkegården og ind i Holbæks historie, og her dukker der en fortælling frem om en gammel handelsfamilie, om tidlige dødsfald, om byens foranderlige handelsliv – og ikke mindst om nogle stærke kvinder, som kom til at sætte deres helt egne spor i Holbæk.

?️ Et handelsnavn i Holbæk

Et af de ældste navne på gravmælet med den pegende engel, er Albert Mathias Conrad Ehlers. Han ligger sammen med sin hustru Caroline. De fik flere børn sammen. Nogen overlevede. Andre døde tidligt i livet.

Albert Mathias Conrad Ehlers var i 1800-tallet købmand i Holbæk. Når vi i de gamle kilder møder ordet købmand, skal vi passe på ikke straks at forestille os en købmand, som vi kender den i dag.

Det er særligt tydeligt på fotografiet af Købmand Ehlers’ gård på Torvet, Ahlgade 53, omkring 1890. Kigger man ind i forretningens vinduer, ser man varer, der tydeligt synes at høre til ekvipering og manufaktur – tekstiler, beklædning og varer til den personlige påklædning. Var det måske Holbæks svar på "Damernes Magasin"? Eller måske nærmere på "Skjerns Manufakturhandel"?

Albert M. C. Ehlers drev forretningen på torvet fra 1868 og døde i 1879.

Ehlers-navnet forsvandt dog ikke fra Holbæks handelsliv. En yngre søn, Albert Søren Ehlers, født i 1859, fulgte samme vej, og da vi møder ham i kirkebogen ved hans død i 1897, står han også som købmand i Holbæk. Formodentlig videreførte han sin fars forretning.

Men også Albert Søren fik et kort liv. Han døde den 3. maj 1897, blot 37 år gammel, og blev begravet i Holbæk den 10. maj af pastor Herskind. Ved hans død fortæller kirkebogen os om det liv, han efterlod sig: Han var købmand i Holbæk, gift med Anna Maren Cathrine Ehlers, f. Jensen, og familien havde adresse i Ahlgade 30.

Og her begynder et lille mysterium. For vi har ledt. Og ledt igen. Vi har bladret i kirkegårdens gamle protokoller og forsøgt at finde et spor efter, hvor Albert Søren blev stedt til hvile – men indtil videre uden held. Kirkebogen fortæller os, at han blev begravet i Holbæk. Den fortæller os bare ikke hvor.

Måske findes svaret stadig et sted i Holbæks gamle arkiver – eller måske sidder en af jer, der læser med, med en brik, vi mangler. Hvis I kender noget til Ehlers-familien, eller ved mere om Albert Søren Ehlers' gravsted, må I meget gerne dele det med os.

For netop her mister vi sporet efter Albert Søren. Men familien forsvinder ikke ud af historien. Tværtimod.

? Kvinderne fører historien videre

Når sporet efter Albert Søren står tilbage og er uklart, træder to andre personer tydeligere frem i lyset: enkefru Anna Ehlers og datteren Harriet.

Efter Albert Sørens død stod Anna tilbage som enke, men hun forsvandt ikke ind i skyggen. Og her er det værd at vende tilbage til familiens lange handelshistorie. For i begyndelsen af 1900-tallet, hvor vi første gang kan finde en vejviser over Holbæk Amt, finder vi Anna selv som indehaver af A. Ehlers’ Mode- & Manufakturforretning. Hun førte altså den gamle Ehlers-handel videre – uden en mand – nu som enke og selvstændig indehaver.

Det er værd at standse ved. For på et tidspunkt, hvor Holbæks erhvervsliv fortsat i høj grad var domineret af mænd, stod Anna som kvinde i spidsen for en gammel familieforretning og blev selv omtalt som manufakturhandler.

Og hendes engagement stoppede end ikke ved butiksdøren. Hun blev medlem af Holbæk Købstads Hjælpekasse, og i 1917 blev hun valgt ind i Holbæk Byråd, som en af de første kvinder nogensinde. Hun tilhørte dermed en af de tidlige generationer af kvinder, der tog plads ved bordet, hvor beslutningerne om byen blev truffet.

?‍? Mor og datter i manufakturhandlen

Også datteren Harriet Ehlers fandt sin plads i familiens handelsliv. I Holbæks skatte- og adressebog fra 1926–27 finder vi både Anna og Harriet på Ahlgade 53 – og begge betegnes som manufakturhandlere.

Mor og datter står altså på dette tidspunkt side om side i kilderne med samme erhverv. Men kort efter nærmer en lang Ehlers-epoke i Holbæks handelsliv sig sin afslutning.

Omkring 1927 blev den gamle Ehlers-forretning overtaget af Johan Schultz, som førte den videre under navnet A. Ehlers’ Efterfølger, Schultz’ Varehus.

Og adressebogen fra 1928–29 fortæller noget interessant. Anna og Harriet er nemlig stadig at finde på Ahlgade 53. Men deres titler har ændret sig. Harriet står nu som forhenværende manufakturhandler, mens Anna blot betegnes som enkefru Ehlers.

Det kunne tyde på, at Anna og Harriet fortsat havde deres private hjem i ejendommen, efter at selve forretningen var blevet afhændet. Om de stadig ejede huset, boede til leje eller havde en anden aftale, kan vi dog ikke fastslå ud fra adressebøgerne alene.

Men handelslivet var tilsyneladende slut for dem. Historien om familien Ehlers bliver derfor ikke kun fortællingen om de mænd, der bar købmandsnavnet i Holbæk.

Den bliver i lige så høj grad fortællingen om Anna og Harriet, der førte familiens handel videre langt ind i det 20. århundrede – og om Anna, der samtidig tog skridtet fra forretningslivet og ind i byens politiske liv.

? Tilbage til englen

Men lad os vende tilbage til det sted, hvor historien begyndte.

Til englen. Hun står stadig på den ene side af stien med armen strakt mod vest.

Hun peger i retning af netop Anna og Harriet. For det er de to, der med sikkerhed ligger begravet i gravstedet med smedejernsgitteret. A. Ehlers' Familiebegravelse. Overfor hendes svigerforældre Alfred Mathias Conrad & Caroline Ehlers, som startede forretningseventyret i 1800-tallet.

Om englen bevidst er placeret, så hun peger mod Anna og Harriet ved vi ikke. Men vi ved at den driftige manufakturhandler og lokalpolitiker Anna Maren Cathrine Ehlers døde den 5. januar 1931 på Roskilde Amtssygehus, og blev begravet lige her på Skt. Nikolai Kirkegård den 12. januar 1931. Senere kom hendes, efter hvad vi kan se, eneste barn, datteren Harriet til at ligge ved siden af hende.

Men når man først har fulgt familien gennem kilderne, er det svært ikke at stå her ved englen og tænke, at vi endnu en gang er stødt lige ind i en familiehistorie, der strækker sig langt ud over kirkegården – ind i Holbæks butikker, gader og byrådssal.

Måske er det netop dét, SPOR I STEN handler om.

At lade blikket dvæle ved noget, man ellers ville være gået forbi – og opdage, hvor langt en enkelt finger i bronze kan føre os. ?

Vores research ?
Oplysningerne i SPOR I STEN bygger på bl.a. kirkebøger, kirkegårdsprotokoller, historiske vejvisere, adressebøger og lokalhistoriske arkiver. Spørg endelig, hvis du vil vide mere om kilderne bag et bestemt spor.

Fotos og tekst: Julie Saaid, Skt. Nikolai Kirke og Sogn, Holbæk