SPOR I STEN – SPOR 1: Morgenrøden

Vi går ind ad Skt. Nikolai Kirkegårds østlige indgang, som er sat i markante røde mursten og leder os ind gennem støbejernslågen fra Blegdammen. Vi følger stien lige frem og bemærker, hvordan byens lyde hurtigt dæmpes, mens de store, gamle træer lukker sig omkring os. Nogle af dem ser ud, som om de har stået her i århundreder. Vi når ikke langt ind, før blikket går på opdagelse mellem gamle gravsteder, indtil det pludselig standser ved en mørk skikkelse med vældige vinger, der breder sig op mod kampestensmuren mod nord

Det er nemlig svært ikke at få øje på hende. Man fristes til at sige, at hun drager os.

Med vingerne bredt ud til siderne knæler bronzeenglen Morgenrøden nærmest stoisk over et af kirkegårdens mest markante gravsteder. Hun har allerede fanget vores opmærksomhed så eftertrykkeligt, at der ikke er nogen tvivl: Det er her, vores vandring gennem kirkegården skal gøre sit første stop.

Monumentet Morgenrøden er skabt af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen til minde om hans første hustru, Anna Gabriele Hansen Jacobsen, født Rohde, som døde i Holbæk i 1902.

Men bliver vi stående et øjeblik og læser navnene omkring hende, åbner gravstedet sig som noget langt større end blot historien om en kunstner og hans afdøde hustru. For her opdager vi hurtigt, at vi samtidig står ved Georg og Johanne Marie Arntz’ familiegravsted – og dermed midt i en fortælling om Holbæk, borgerskab, bryggerkunst og en familie, som i årtier satte tydelige spor her i vores by.

Bryggeren, der kom til Holbæk

Georg Arnold Christian Frederik Arntz blev født i Egedesminde i Grønland i 1843, men omkring 1880 tog hans liv en drejning, der skulle knytte ham tæt til Holbæk. Hans yngre bror Edvard Waldemar Arntz, der var uddannet farmaceut og arbejdede som kemiker, havde købt et mindre bryggeri i Holbæk. Da han få år senere fik mulighed for at fortsætte sin karriere på Albani Bryggeri i Odense, overtog Georg bryggeriet efter ham.

Kilderne fortæller, at bryggeriet allerede dengang lå i Nygade, og under Georg voksede forretningen. Han udvidede siden produktionen med både sodavand og mineralvand, og virksomheden blev kendt som Holbæk Bayersk- & Hvidtølsbryggeri & Mineralvandsfabrik.

Og her er det svært ikke at lade tankerne søge frem mod nutidens Holbæk.

For går man gennem Nygade i dag, finder man også et bryggeri i nr. 5. Det nuværende bryggeri er grundlagt mere end hundrede år efter Georg Arntz’ tid, men hvem ved? Måske gemmer Nygade også på et uopdaget spor mellem datidens og nutidens Holbæk-bryggere.

Georgs bror Edvard Waldemars korte ophold i Holbæk efterlader sig også et finurligt lille spor i nutiden. Han giftede sig med Holbækkeren Sophie Nehammer, hvis far Frantz Hermann Nehammer var farver og havde tilknytning til den gamle Farvergård i Ahlgade 43. Netop på denne adresse ligger i dag forretningen Farvehjørnet, som de fleste af os kender. Der er ingen dokumenteret forbindelse mellem den gamle farvervirksomhed og nutidens butik, men når man først kender historien bag netop denne adresse, er navnet svært ikke at smile lidt af.

En familie i Holbæks bedre borgerskab

Georg drev med succes bryggeriet, og da han i 1891 giftede sig med Johanne Marie Rohde, datter af sognepræst og provst Andreas Peder Rohde, førte han hende ind i en tilværelse, der allerede var godt etableret omkring bryggeriet og Holbæk.

Fra familiens store villa på Lindevej – efter sigende med hele ni værelser og en stor have – blev Georg og Johanne Marie efterhånden en synlig del af byens bedre borgerskab. Her voksede børnene Arna og Erik op, mens Georg engagerede sig langt ud over bryggeriets porte. Fra 1895 til 1902 sad han i Holbæk Byråd, og i begyndelsen af det nye århundrede var han desuden formand for Forskønnelsesselskabet, som arbejdede for at gøre byen smukkere.

Det er næsten umuligt ikke at tænke på netop dét, når vi igen vender blikket mod Morgenrøden. Måske har manden, der beskæftigede sig med Holbæks forskønnelse, selv glædet sig over, at dette usædvanlige kunstværk fik plads på familiens gravsted – uden dengang at vide, at også han en dag skulle komme til at hvile her.

Gabriele og Morgenrøden

I 1902 blev Arntz’ familiens hjem på Lindevej rammen om en tragedie.

Johanne Marie havde en fem år yngre halvsøster, Anna Gabriele Rohde, som selv var kunstner og gift med billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. Deres liv havde ført dem langt fra Holbæk. Gennem næsten ti år boede og arbejdede de i Paris, hvor deres hjem og atelier på Boulevard Arago blev en del af det levende nordiske kunstnermiljø omkring århundredskiftet.

Efter hjemkomsten til Danmark var Gabriele i 1902 på besøg hos sin søster og svoger på Lindevej i Holbæk. Her blev hun syg og døde, blot 40 år gammel.

Niels Hansen Jacobsen skulle nu finde et gravmæle til den kvinde, han havde delt både livet og kunsten med, men motivet havde på en måde allerede valgt sig selv.

Omkring 1895 havde han i Paris modelleret en lille figur, Morgenrøden, og ifølge den lokale overlevering havde Gabriele set den og sagt, at den ønskede hun sig på sin grav, når den tid engang kom.

Ingen havde vel forestillet sig, hvor hurtigt ordene skulle få betydning.

På gravstedet i Holbæk lod Hansen Jacobsen motivet vokse til monumental størrelse. Den lille parisiske figur blev til den knælende bronzeskikkelse, vi står over for i dag – et sørgmodigt, men samtidig næsten svævende minde om Gabriele.

Efter hendes død fortsatte Niels Hansen Jacobsen sit kunstneriske arbejde og knyttede sig stadig stærkere til sin hjemegn omkring Vejen. Da Vejen Kunstmuseum åbnede i 1924, fik kunstneren privat bolig i en af vingerne, og i dag er stedet uløseligt forbundet med hans kunst.

Men Morgenrøden - den blev her i Holbæk.

En familie, der drog videre

Tilbage på Skt. Nikolai Kirkegård samler gravstedet derfor flere historier på ét sted. Det fortæller om Gabriele og Niels Hansen Jacobsens kunstnerliv, men også om familien Arntz, hvis tilknytning til Holbæk skulle vise sig at blive intens, men forholdsvis kort.

Georg og Johanne Maries børn søgte begge videre ud i verden. Erik emigrerede til Canada, mens Arna giftede sig med den svenske kunstner Otte Sköld og fik et liv, der førte hende gennem blandt andet Paris og videre til Sverige.

Holbæk blev altså ikke hjemsted for generation efter generation af familien Arntz.

Alligevel forsvandt de ikke helt.

Når vi forlader gravstedet for at gå videre på vores opdagelse på kirkegården, ligger sporene stadig omkring os: bryggeriet i Nygade, villaen på Lindevej, Georgs år i byrådet og hans arbejde for at forskønne byen.

Her på kirkegården samles de alle under Morgenrødens vinger.

Gravstedet bliver på den måde et synligt punktum for en familie, der kun havde Holbæk som hjem i nogle få årtier – men som nåede at sætte spor, der stadig kan findes, hvis man ved, hvor man skal lede.

Tak fordi du gik med på første del af vandringen. Følg med i næste uge, når vi fortsætter ad stierne på Skt. Nikolai Kirkegård og ser, hvilket spor der næste gang får os til at standse.