SPOR I STEN – MELLEMSTOP PÅ VEJ MOD SPOR 3

Amtmanden og eventyrdigteren

Vi er igen tilbage på Skt. Nikolai Kirkegård. Vores vandring har indtil nu bragt os forbi både Morgenrøden og Kvinden i marmoret, og i dag fortsætter vi så. Uden at vide, at Danmarks absolut største eventyrforfatter også trækker forbindelse til Skt. Nikolai Kirkegård.

Vi bevæger os langsomt ud af afdeling R og passerer det, der næsten føles som en ny indgang til kirkegården, med to markante søjler på hver sin side. Herfra åbner kirkegården sig foran os, og da vi drejer mod øst, opdager vi, at vi er landet i afdeling B.

Vi fortsætter langs den gamle kampestensmur – nu blot på den anden side af den. Egentlig har vi allerede fået øje på det, vi er ret sikre på, skal blive SPOR 3, og vi bevæger os derfor målrettet i den retning. Men vi når ikke helt frem, før noget andet får os til at standse.

Op mod kampestensmuren møder vi nemlig et ansigt. I bronze sågar. En buste, der afbilleder en alvorlig herre med kraftigt skæg og blikket rettet ud over kirkegården. Hans blik synes næsten at søge hen over kirkegården i retning mod Skt. Nikolai Kirke. Ser vi under busten, på inskriptionen, opdager vi, at navnet på denne næsten statelige herre er Carl Steen Andersen Bille.

Busten er smukt udført, og står der, næsten helt majestætisk, og vi er derfor nødt til at undersøge nærmere, hvem denne herre er. Og således må vi gøre et lille mellemstop på vej mod SPOR 3.

Og hvem var han så? ?️‍♀️

Carl Steen Andersen Bille blev født i Nykøbing Sjælland i 1828, men det meste af hans voksne liv udspillede sig langt fra fødebyen. Han blev jurist, journalist og redaktør, sad i Folketinget og kom siden til Washington som dansk diplomat.

Først i 1886 førte livet ham tilbage til Holbækegnen, da han blev udnævnt til amtmand over Holbæk Amt. Her kom han til at tilbringe de sidste knap 13 år af sit liv, og Holbæk blev både hans arbejdssted og hans hjem.

Carl Bille var gift med Louise Bille, og i næsten 13 år havde de to deres hjem midt i byen. De boede oven over amtskontorerne i bygningen på Ahlgade, som mange holbækkere i dag vil kende som Grand. Eller i hvert fald som det tidligere Grand.

Som amtmand stod Bille i spidsen for amtsrådet og fik dermed betydelig indflydelse på udviklingen i hele Holbæk Amt. Og tilsyneladende var han en mand med en vis myndighed.

Men da vi følger sporet bag navnet endnu længere tilbage, fører det os overraskende nok lige ind i kredsen omkring en af Danmarks mest berømte mænd.

? Amtmanden og H.C. Andersen

Vi finder nemlig hurtigt ud af, at Carl Bille og hans hustru Louise Bille hørte til H.C. Andersens nære omgangskreds, og gennem næsten to årtier udvekslede Bille og Andersen breve. Forbindelsen var mere end et flygtigt bekendtskab, og da Carl og Louise blev gift i 1859, skrev H.C. Andersen da også kort efter til sin nygifte ven og gjorde det tydeligt, at han selv regnede sig blandt parrets venner. Her et lille uddrag:

Silkeborg den 24 Juni 1859

Kjære, lykkelige Ven! Ja lykkelige Ægtemand! De og Deres Frue have det velsignet kan jeg tænke! "Saa smukt er ingen Steder, som hos et nygift Par -," synger Poeten og det er en Poet man kan stole paa, for han er Pebersvend og har altsaa seet med misundelige Øine. De boer altsaa nu paa det høie Slot paa Steenkuls Torvet med aaben Udsigt gjennem Volden, Solskin i alle Stuer, Solskin i begge Hjerter, saaledes som det skal og maa være! gjerne havde jeg skrevet lidt tidligere, men jeg tænkte som saa, en ung Ægtemand [/] bryder sig ikke om Brevduer, han og hans Halvdeel kunne selv være Duer! Jeg tænkte ret paa Dem Deres Bryllupsdag, jeg haaber min Vise blev sjunget og den fandt Stemninger, der kaldte den god!- Vil De nu tage Deres elskværdige Frue i begge Hænder, se hende ind i de kloge milde Øine og bringe min Hilsen, jeg sender en heel Bouquet af gode Ønsker, dem kunde De stikke i Speilet som Visitkort fra mig og, ikke sandt, De ville imellem venligt erindre at jeg hører med til Vennerne. (Tekst fra andersen.sdu.dk)

Louise havde også sit eget venskab med eventyrdigteren, og ægteparret bevægede sig i den københavnske kreds af kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder, som Andersen selv var en del af.

Da H.C. Andersen døde i 1875, sluttede forbindelsen heller ikke helt. Carl Bille blev siden en af dem, der var med til at samle og udgive Andersens efterladte breve – og dermed bevare en del af eventyrdigterens private stemme for eftertiden.

? Fra København og Washington til Holbæk

Carl Bille døde i Holbæk i 1898. Efter et liv, der havde ført ham gennem presse, politik, H.C. Andersens københavnske omgangskreds og helt til Washington, blev hans sidste år altså tilbragt her.

Og her står hans ansigt stadig – støbt i bronze på Skt. Nikolai Kirkegård.

Vi lader ham stå med blikket rettet ud over kirkegården og går videre.For SPOR 3 venter allerede lidt længere fremme.

Fotos og tekst: Julie Saaid, Skt. Nikolai Kirke og Sogn