• Præludium
• Indgangsbøn ved konfirmand

Der står et slot i vesterled,
tækket med gyldne skjolde;
did går hver aften solen ned
bag rosenskyernes volde.
Det slot blev ej med hænder gjort:
mageløst står det smykket;
fra jord til himmel når dets port;
vor Herre selv det har bygget.

Fra tusind tårne funkler guld,
porten skinner som ravet;
med strålestøtter underfuld
sig borgen spejler i havet.
Guds sol går i sit guldslot ind,
skinner i purpurklæder.
I rosensky på borgens tind
står lysets banner med hæder.

Solenglen svinger lysets flag,
vandrer til fjerne lande;
ham følger liv og lys og dag
bag nattens brusende vande.
Lig solen farer livet hen,
går til forklaringskysten.
Med glans opdukker sol igen
fra Paradiset i østen.
Tekst: B.S. Ingemann 1838. Mel.: C.E.F. Weyse 1838

• Hilsen og bøn ved præst
• læsning: Piet Hein: Kyndelmissedigt
• Trosbekendelse – siges 

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, som synger;
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammen slår. 
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom sydvest, som frosten tvinger!
Kom med dine tågevinger!
Kom og løs den bundne jord!
Tekst: St. St. Blicher 1838. Mel.: Th. Laub 1914

• Evangelielæsning
• Kort prædiken

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Højs 2,11-14 
Tekst: Hans Adolph Brorson (1765).Mel.: A.P. Berggreen 1854.

• Forbøn ved konfirmander

  – imens synger alle stille - igen og igen: 

Oh, Lord hear my prayer
Oh, Lord hear my prayer
When I call answer me.
Oh, Lord hear my prayer
Oh, Lord hear my prayer
Come and listen to me.
Tekst og mel: Jacques Berthier 1982 (Taize)

• Nadver 
• Man kan tænde lys på vej op til eller ned fra nadveren.

- Under nadver synges - igen og igen: 

Oh, Lord hear my prayer
Oh, Lord hear my prayer
When I call answer me.
Oh, Lord hear my prayer
Oh, Lord hear my prayer
Come and listen to me.
Tekst og mel: Jacques Berthier 1982 (Taize)

• Fadervor 
• Velsignelse 

Solen begynder at gløde.
Mørket i verden har tabt.
Lad os gå ud for at møde
lyset, Gud lige har skabt.

Små bitte dråber af glæde
hænger i græsset. Vi tror,
det er Guds vilje at træde
ud på den hellige jord.

Fuglesang oppe og nede.
Støj fra en myldrende by.
Store og små gør sig rede.
Dagen er dirrende ny.

Markerne dufter af lykke.
Stråene bølger så småt.
Trods alt det onde og stygge
tror vi, at livet er godt.

Lyset er kommet til verden.
Gud har besøgt vores jord.
Udvalgt blandt stjernerne er den
klode, hvor mennesker bor.

Kristus stod op fra de døde.
Mørket i verden har tabt.
Lad os gå ud for at møde
lyset, Gud lige har skabt.
Tekst: Lars Busk Sørensen, 1990 2005. Mel: Willy Egmose 1990

• Udgangsbøn
• Postludium
  

Efter gudstjenesten byder vi på suppe og pandekager i Sognehuset.