Man kan høre om Gud - forestillinger om hvem eller hvad Gud er. Men vil man lære Gud at kende, må man selv møde Gud og tale med Gud. Det gør man, når man beder. Med bøn begynder er relation til Gud, som kan udbygges, udvides, udbredes.

Samtale og venskab – et billede på at lære Gud at kende

Tilstrækning Mange venskaber begynder med tiltrækning og nysgerrighed. Man udspørger dem, der kender ham/hende, for at få noget at vide. Måske er man bange eller genert – og går som katten om den varme grød.

Sådan kan det også være med Gud. Man lytter til andre, som snakker om Gud. Man lytter til historier fra Bibelen, andres fortællinger og spørger måske en præst om, hvordan det skal forstås. Man beder måske med på fadervor og synge med på salmer, uden helt at være med.

Kontakt
Man tager mod til sig og taler til ham/hende. Det er lidt kejtet. Måske bruger man fast vendinger. Man er forsigtig – holder på formerne. Passer på sig selv og den anden.

Pludselig en dag sker det, at man selv folder hænderne og beder fadervor. Man er alene og beder inde i sig selv. Måske er man taknemmelig, fyldt af glæde. Måske er man bange og utryg. Og så prøver man at 'snakke til Gud'.

Samtalen begynder
Men så begynder man at tale friere. Man fortæller om sig selv. Det er dejligt, at den anden lytter og spørger.

Gud er god til at lytte. Mennesker er gode til at snakke. Måske fortæller man Gud en masse, når man er alene. Man kan fortælle om, hvad man har sagt og gjort, har oplevet, gerne vil og har lyst til, gerne vil have, at der sker. Man fortæller om planer, drømme og håb. Man kan være ked af det og fortælle, hvor svært det er. Man kan være vred over ting og klage til Gud og bebrejde at Gud lader det ske. Og Gud lytter!

Samtalen fortsætter
Så bliver man nysgerrig: hvem er den anden? Man begynder at spørge og lytte. Den anden siger måske ikke så meget. Måske er han/hun bedre til at gøre noget: hjælpe, danse, smile eller... Så må man være opmærksom på, hvordan han/hun er en ven.

Når man har fortalt om sig selv og sine drømme, længsler, frygt og smerte til Gud, så vil man høre, hvad Gud mener om det, man fortæller.

Så må man lytte! For Gud taler på sin egen måde og når Gud selv vil. Måske gennem de ting, der sker – som tegn på noget vi skal. Måske gennem menneskers ord – fx i en gudstjeneste, en bibelfortælling eller en salme. Måske får man en dybere indsigt i noget, som man troede, at man forstod helt.

Nogen bliver vrede, når Gud ikke svarer, som man forventer. Så stopper de måske med at tale til Gud. Nogen spørger andre til råds, om de har fået svar fra Gud og hvordan.

Samtalen bliver venskab
Når man har opdaget, at man er interesseret i hinanden. Så vokser venskabet ud af samtalen. En man kan tale fortroligt med. Når man ikke har set hinanden længe, er det som om man lige har været sammen.

Sådan kan samtalen med Gud udvikle sig til et venskab. Sådan gik mennesket (adam) tur med Gud i Edens Have. Abraham fik besøg af Gud og de talte fortroligt sammen. Jesus talte fortroligt med Gud som far. Sådan kan alle få et fortroligt venskab med Gud.

Venskab - at være sammen
Gode, gamle venner kan nå en dybde i venskab og fortrolighed, så de ikke behøver tale, men bare er sammen. På gåtur går de sammen uden at tale. Når de sidder sammen med kaffe, øl eller vin, så er de sammen. Det er nok for dem. De ved den anden er lige ved siden af – og at alt det, der er sagt om venskab og troskab, gælder.

Når venskabet med Gud bliver fortrolig og dybt, så er man altid klar over Guds nærvær og omsorg. Man behøver ikke tale, for Gud ved det hele – og man ser små tegn, som fortæller hvad Gud gør, hvad Gud er og at Gud er nær.