Når Fader, Søn og Ånd går op i en højere enhed, så er det Treenighed

Gud er treenighed. Treenigheden er hunkøn. Hun er relationen mellem Fader, Søn og Helligånd – altså det, der foregår imellem de tre. Faderen er Gud fordi han er i relation til Søn og Helligånd. Jesus er Gud, fordi han er Søn og i relation til Fader og Helligånd. Helligånden er Gud, fordi den er i relation til Fader og Søn. Treenigheden er altid i bevægelse – i uforanderlig kærlighed.

Hvorfor er det vigtigt?
Når Jesus ER Gud, så er Gud kommet til verden og ind i verden på vores vilkår. Når Jesus ER Gud, kan vi se, hvordan Gud er – og møde Gud igen og igen som den opstandne Kristus. Når Helligånden ER Gud, så er Gud stadig på spil i verden som et åndedræt af kærlighed mellem mennesker. Det er vigtigt, at det er én og samme Gud, for kun sådan kan vi vide, at Gud er gavmild, kærlig og tilgivende.

Når Gud er en dynamisk og bevægelig relation og et kraftfelt, så ved vi, hvad vi skal se efter – og kan se Gud i verden.

Gud er kærlighed
Gud og kærlighed er IKKE en ting eller et begreb, men et kraftfelt. Kærligheden er dynamisk, for den er hele tiden i bevægelse og forandrer sig, så den passer til nu og her. Sådan er Gud også dynamisk og i bevægelse, så Gud passer til nu og her. Gud er et energifelt mellem Fader, Søn og Helligånd og som strømmer gennem de tre.

Fader, Søn og Helligånd danner et felt af kærlighed og gavmildhed. Faderen elsker og giver alt til Sønnen, Ånden elsker og giver alt til Faderen, Sønnen elsker og giver alt til Ånden. De tre er forskellige sider af Gud – af relationen, som er Gud. Udadtil er Faderen den evigt gavmilde skaber- og livskraft; Sønnen er den, der giver sig selv helt til menneskelivet og menneskene; og Ånden er den guddommelige kraft (kærlighed og gavmildhed) som kan ånde mellem mennesker.

Treenighed
De første kristne fortalte om deres oplevelser med Jesus og den opstandne Kristus. Paulus og andre skrev breve, og så blev evangelierne og resten af Det nye Testamente skrevet.

Her dukker de tre op:

1. Gud, som Jesus havde kaldt Far.
2. Jesus den opstandne Kristus, der er Søn.
3. Ånden eller Helligånden.

De kristne fortsatte de næste århundreder med at tænke over, opleve og erfare Gud som Far, Søn og Ånd. De læste bibelen forfra og bagfra, de mediterede over de svære steder. Med bøn, fordybelse og diskussion nåede de frem til det paradoksale og forunderlige, at Gud må være en tre-enig-hed. Én Gud som er relation imellem tre. Så Faderen er Gud, Sønnen er Gud, og Helligånden er Gud. Gud er én.

Treenighed er at elske
Kirkefaderen Augustin tog udgangspunkt i sætningen: ”Gud er kærlighed” (1. Johs. 4,16) Da han skulle beskrive treenigheden. Han indså at kærlighed forudsætter tre: 1) Den, som elsker. 2) Den, som elskes. 3) Det at elske. Gud er kærlighed derved, at Faderen elsker Sønnen, som elskes af Faderen, og Helligånden er det, at elske. Som kærlighed forudsætter en enhed af tre, sådan er Gud enhed af Far, Søn og Helligånd.

Gud er at danse
Et andet billede beskriver Treenigheden som en hvirvlende runddans, hvor de dansende ustandselig skifter plads og giver plads for hinanden. Dansen er billede på Gud – med tre dansende: Fader, Søn og Helligånd. De hvirvler rundt i gensidig udveksling, mens de skifter plads. I dansen bliver de dansende ét med dansen, så man ikke kan skille det ad. Når en dans lykkes, går den op i en højere enhed. 

Gud er at kysse
Mystikeren Bernhard af Clairvaux skrev: "Hvis det er Faderen, som kysser, Sønnen er ham, der kysses, så vil det ikke være forkert at betragte kysset som Helligånden. For Helligånden er Faderens og Sønnens uforstyrrede fred, deres urokkelige bånd, deres uddelte kærlighed, deres usynlige enhed."

Gud beskrives som at kysse. Et kys er noget som foregår imellem to. Så et kys består af én, der kysser, én, der kysses og selve kysset.

Gud sker i verden
Når Gud er relation – et guddommeligt energifelt, så er Gud også noget der kan opstå mellem mennesker. Så kan Gud opstå i et nærværende møde med andre – et møde, som udtrykker og vækker kærlighed.