For Evigt! I torsdags sluttede sogne- og korshærspræst Cecilie Ahlmann Raaberg sin tid i Sankt Nikolai Kirke og Kirkens Korshærs varmestue i Holbæk med en musikgudstjeneste. En af varmestuens brugere havde valgt musikken og temaet – Coronas røde tråd - og selvfølgelig var præludiet midt i en håndboldtid Volbeats ”For evigt”. Men vi hørte også TV2s ”Hele verden fra forstanden”, Nik og Jays ”Novembervej” og Shubiduas ”Den røde tråd”. Her er aftenens ord om at gå fra forstanden, om kærlighed og om hvad Guds og coronas røde tråd måske har til fælles:

Coronas røde tråd. Det var det tema, jeg fik i hånden sammen med musikken til i dag. ”Held og lykke Cecilie!”, tænkte jeg – for hvad dælen er den røde tråd i coronatiden? Altså måske det ligger i titlen på den sang, vi lige har hørt: ”Hele verden fra forstanden”. For er det ikke sådan, det føles? Som om verden er gået fra forstanden? SÅ meget af det, vi kender, er smuldret væk. Så meget af det, der gav os glæde, som var en selvfølgelighed. Det føles, som om verden er gået fra forstanden. Og nogen gange føles det som om, at vi er gået med. Helt fra forstanden. Men hvis vi hørte godt efter i sangen, så fik vi faktisk et alternativ til det, til sammen med hele verden at gå fra forstanden:

”Gør dog noget
Løb for livet

Brug dog tiden
Elsk hinanden”

Man kunne også sige: Løb for livet ind i hinanden. Elsk. Det er ikke kun Steffen Brandts ord, der siger det. Det er også Gud. For der er ikke kun en rød tråd i corona - der er også en i kristendommen. Den røde tråd i kristendommen er, at Gud skabte os, tilgiver os, kender os, elsker os. Den røde tråd i kristendommen er kærlighed. Ligesom den røde tråd i coronaen måske også på en måde er – kærlighed. Den kærlighed, vi savner, mens vi er sendt på afstand. Den kærlighed, der får os til at lide så store afsavn for at få os alle sammen trygt igennem. Den kærlighed, som vi også kalder tillid, der gør, at vi trods alt tør stole på, at myndighederne og alle andre vil os det godt. Den kærlighed til vores land, vores tro, hinanden, som giver os kræfter til at blive ved igennem det, der er så svært. Den røde tråd er, at der er noget at kæmpe for. At kærligheden bærer os igennem. Og at Gud for evigt bærer med. Hvad er det, livet vil mig? spørger Nik og Jay om lidt i Novembervej, en af de sange, vi også skal høre. Jeg gør spørgsmålet til mit og spørger oveni: Hvad er det, Gud vil mig? Jeg har et simpelt svar på begge dele. Have min kærlighed. Livet, Gud, vil have din kærlighed, dit lys. Så lad dit lys skinne, lad kærligheden strømme. Der er brug for det. Og sådan binder vi Guds røde tråd sammen med vores egen.
 
Amen