Kom og vær med til TumlingeSalmesang til Skt. Nikolai Kirke!

TumlingeSalmesang er en hyggelig lørdag formiddag, hvor vi fylder kirken med sang, dans, og latter. Vi synger salmer, børnesange, rasler med rasleæg, leger med vores store faldskærm, hører fortællinger og danser sammen, og der er plads til både det stille og det vilde.

I TumligeSalmesang bruger vi sange og musik til at skabe fællesskab og oplevelser mennesker imellem. Stemningen er uformel og afslappet, der er fokus på genkendelighed og tryghed, og der er plads til alle.                                          

Vores mål er at styrke børnenes naturlige musikalitet og motorik på den enkeltes præmisser, mens barnet leger og får en fortrolighed til kendte salmer og kirkerummet.

Forløbet er tilpasset børn i alderen ca. 1-3 år, men større eller mindre søskende er naturligvis altid velkommen.

Det er gratis at deltage og du behøver ikke at tilmelde dig, så kom bare og se om det er noget for dig.

Du kan få mere information hos sognemedhjælper Al Bøwig Larsen på tlf. 6163 8358 eller på al@holbaekkirke.dk