BørneKirke
Fortælling, sang og fællesspisning!
BørneKirke er en meget børnevenlig gudstjeneste hvor der er højt til loftet, og hvor man gerne må sidde på gulvet!
Gudstjenesten begynder kl. 17.00 og tager ca. en halv time. Under gudstjenesten dramatisere vi en fortælling og synger salmer og sange med hjælp fra Spirekoret og vores minikonfirmander.
Efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognehuset, hvor vores frivillige hjælpere laver lækker mad, og alle hjælper med at række til og rydde op.
Når børnene er færdige med at spise, kan de lave kreative aktiviteter over dagens tema, mens de voksne drikker kaffe.
Det er gratis at deltage og du kan følge med i vores kalender for at se næste BørneKirke.