×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Torsdag d. 6. juni 2019, Kl. 17:00 til kl. 19:30

Torsdag den 6. juni mellem kl. 17 og kl. 19.30 holder vi igen »Drop-in dåb« i Skt. Nikolai Kirke, hvor der er mulighed for at komme lige ind fra gaden og blive døbt. 

Dåb er en meget enkel handling. At blive døbt behøver ikke at indebære mange gæster, stor fest eller lange forberedelser. Gennem dåen får du, lige som du er, ubetinget og ubegrænset kærlighed fra Gud. I oktober 2018 blev sognets første »Drop-ind dåb« i Skt. Nikolai Kirke en succes, derfor laver vi nu et tilsvarende arrangement på en lun  sommeraften.

På selve dagen møder du op i kirken med gyldigt ID, som f.eks. pas, kørekort eller sygsikringsbevis. Du bliver modtaget af en af kirkens præster, som vil tale med dig om dine overvejelser, mens en medarbejder fra kirkekontoret registrerer dig i kirkebogen. Herefter vil du kunne blive døbt af den præst, du har snakket med. I hele tidsrummet spilles der stemningsfuld musik.
Du kan vælge, om du vil komme alene eller tage nogen med. De formelle vidner til dåben kan kirken stille til rådighed.
Har du spørgsmål inden selve dagen, er du velkommen til at kontakte én af vores præster og lave en aftale. Du kan også læse mere om dåb og dens betydning på www.Folkekirken.dk
Efter dåben har du mulighed for at tage over i vores sognehus, som ligger lige over for kirken. Her kan du og dine nærmeste nyde et køligt glas bobler og et lille traktement af årstidens lokale specialiteter. Til børnene er der sodavand og små lækkerier.

Medvirkende
Præsterne i Skt. Nikolai sogn
Sted
Skt. Nikolai Kirke
Pris
gratis