×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Mandag d. 27. august 2018, Kl. 19:00 til kl. 22:30

Vi møder alle ting i livet, der kan ende i en konflikt. Nogle konflikter kan vi løse selv, og andre kan vi ikke. De ligger og ulmer, og vi bruger energi på dem – energi der i stedet kunne bruges på noget bedre. Konflikter kan ende i kriser, og så er vi nødt til at gøre noget ved dem.

I efteråret har du mulighed for at være med i en gruppe for voksne, der har konflikter og kriser tæt inde på livet, og som gerne vil dele deres historie med de andre i gruppen i trygge og fortrolige omgivelser. Gruppen er for dig, der vil arbejde med dig selv og dine problemer. I grupper kan der ske noget magisk, opløsende og forløsende. Når vi hører om andres problemer, kan vi se, at vores situationer har forskellige styrker og bagsider. Når vi hører andres fortællinger, får vi nye vinkler på vores egen situation, og vi oplever, at vi ikke står alene med vores problemer.
Gruppemøderne forgår i dialogform i mindre grupper eller i hele gruppen, og ledes af Master- og stresscoach Inger Petri. Du får indsigt i nogle teoriværktøjer, som kan hjælpe dig til at se dine egne problemer på en anderledes måde, og som kan give dig nyt håb til at gøre noget ved din situation og se lyset for enden af tunnelen.

Forløbet begynder med et foredrag som er åben for alle.

Mandag d. 27. august kl. 19-21 holder coach Inger Petri sit foredrag »Helterejsen«, hvor hun fortæller om sin historie om, hvordan hun kom igennem en stor livskrise.
De følgende fire mandage mødes vi i gruppen i Sortebrødre klosteret kl. 19-21.30: d. 17. september, d. 8. oktober, d. 29. oktober og d. 19. november.
Mandag d. 26. november kl. 19-21.30 afholder vi en afsluttende gudstjeneste, hvor vi bringer det helt ind i kirken og foran Gud og afslutter forløbet på en god måde. Efterfølgende er der socialt samvær i Sortebrødre klosteret.
Sted: Sortebrødre klosteret, Klosterstræde 7, men der er også indgang fra kirkesiden.
Tilmelding til sognepræst Nana Schiøtt Hansen på mobil 2030 3890 eller mail nsw@km.dk

Medvirkende
Nana Schiøtt Hansen
Sted
Sortebrødreklosteret
Pris
Gratis