Søndag d. 20. februar 2022, kl. 19:00

JAZZKONCERT VED »SPINE« - REQUIEM FRA SOMMERFUGLEVINGEN

Pianisten Janus Rønn Lind har komponeret et requiem bestående af 15 numre, et til hver sonet i Inger Christensens sonetkrans, Sommerfugledalen. Musikken er komponeret på samme måde som sonetkransen, hvor den sidste frase i hvert nummer bliver første frase i det næste. Til sidst samles alle indledende fraser til en komposition. Ligesom sonetterne bevæger musikken sig vidt omkring i farver og stemninger men har stadig en samlet rød tråd i (tone)sproget.

De 3 musikere i SPINE har spillet sammen i over et årti. Gennem mange års venskab og samarbejde har trioen udviklet en fælles rygrad for deres sammenspil. Musikken kan beskrives som moderne jazz/improvisation med alt, hvad det indebærer af smukke melodier, skæve dissonanser og fascinerende lydcollager. 

Janus Rønn Lind - klaver, komposition

Pernille Mejer - vokal, effekter, keys

Jakob Lundbak - saxofoner, basklarinet

Nana Schiøtt Hansen - oplæsning

Jazzkoncert - Requiem fra sommerfuglevingen
Medvirkende
Spine
Sted Skt. Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, 4300 Holbæk
Pris
Gratis