13/09/2024 0 Kommentarer
Høstgudstjeneste og høstmarked
Høstgudstjeneste og høstmarked
I anledning af høsten, holder vi gudstjeneste i kirken, som bliver pyntet ekstra fint med høstens gaver. Efterfølgende vil der være høstmarked bag ved kirken til kl. 17:00.
Kirkens frivillige står for salg af grillede pølser, brød og kartoffelsalat.
I Pandekagevognen kan man købe friskbagte pandekager og der vil være salg af sodavand, vin og lokalt brygget øl fra Holbæk Bryghus.
I markedets boder kan man bl.a. købe fine ting fra Nyvangs museumsbutik og dejlig honning fra en lokal biavler. Der vil være mulighed for at se Nyvangs flotte zonebil fra redningskorpset og få en tur i hestevogn.
For børnene er der forskellige sjove aktiviteter man kan prøve sammen med en forælder eller bedsteforælder. Fra kl. 10:00 til 16:00 er der skattejagt til børn fra 4-10 år på Holbæk Museum med fri entré. Gå på opdagelse den hyggelige museumsgård og i de gamle huse og løs gåden. Alle børn der løser gåden, får en lille præmie i museumsbutikken
Der vil også blive holdt en auktion, hvor pengene går til Holbæks fælleskirkelige Hjælpearbejde. Har du mulighed for det og ønsker at støtte op om indsamlingen, må du gerne medbringe lidt af din høst fra haven til auktionen.
Markedet afholdes i samarbejde med b.la.: Oplevelsescenter Nyvang, Sidesporet, Holbæk Bryghus og Holbæk Museum.
Kommentarer